Indlæg Island

Tove og Holgers beskrivelse af Islandsturen

Fra 10-18. juni 2015
Der var Vaka festival fra 10-13. juni i Akureyri. En tur blev arrangeret, 16 folke-dansere og 2 spillemænd, heraf 9 fra Brudager Folkedansere tilmeldte sig. De sidste 2 måneder før afrejse havde vi 3 øveaftener. Vi talte også meget om, hvad vi skulle have med af tøj, vi blev enige om at sommertøjet kunne godt blive hjemme. Stor jakke og vandresko var en god ide.
Turen startede fra os kl. 300, hvor vi blev afhentet af De Lilla Busser. Nu gik turen til København´s lufthavn, der var helt stille på turen derover. Alle var trætte, for natten var meget kort, og alle glædede sig meget til turen. Vi fløj fra København kl. 750 til Keflevik på Island. Det var en fantastisk flyvetur, og vejret var flot.
Vi ankom til Keflevik, her var der en bus, som kørte os til Akureyri, en by i det nordlige Island. Her skulle vi bo til den 14. juni. Hele gruppen blev indlogeret i 2 nabohuse, i det ene hus boede kun folkedansere fra gruppen. I det andet hus, hvor vi boede sammen med 4 andre folkedansere, var der også gæster fra andre nationer.
Turen gik ud på, at vi skulle deltage i Vaka festival d.v.s. folkedans fra Island, folkedans fra Danmark, Riverdans fra Australien, sang og spil fra flere lande.
Vi dansede også i gaderne samme dag, som der var Festival. I dagene op til opvisningen var der workshop, med alle hold dansere, koncert med sang og musik. Det var meget spændende at være med til.
Vi havde også tid til at se på byen (var utroligt velholdt). For at nævne lidt så vi den store flotte kirke, samt den botaniske have.  En aften var 7 fra gruppen ude og sejle for at se hvaler. Det blev til en rigtig god tur, men også en kold tur. Imponerende at se hvalerne springe op fra havet så tæt på båden. Som sidegevinst var naturen meget flot set fra fjorden. Turen var absolut pengene værd.
En tidlig morgen var Holger sammen med 3 andre ude at se et landbrug med 110 køer, det havde været en oplevelse. Bondemanden kom og hentede dem i sin store bil (det havde alle, som skulle køre oppe på fjeldet).
På busturen tværs af Island så vi rigtig meget Wrap-foder i lange rækker. Vi snakkede meget om, hvorfor der var så store lagre, det var årstiden, at der snart kunne høstes igen. Men det fik vi en forklaring på. De Islandske bønder var forberedt på vulkanudbrud, som giver lava støv og aske. D.v.s. markerne bliver også uegnet til foder, derfor har de et års foder på lager.
Aftenen kom, hvor vi skulle give opvisning. Det foregik i en ældre bygning, og der var ikke meget lys i lokalerne, det skulle vi lige vænne os til. Da vi kom hjem efter denne festaften, var vi slet ikke trætte. Det var lyst hele døgnet, men denne aften /nat kom vi ikke i seng før kl. 230. Vi skulle lige se solen gå ned kl. 100 og stå op igen kl. 200. Et rigtig flot syn.
Den 14. juni skulle vi forlade vores værelser, og der var arrangeret en heldagstur til Mytvan et område med gl. lava udbrud. Det er helt ubeskrivelig, det ligner ja noget jeg vil kalde ”månekrater”. Herefter kørte vi til noget, som hedder Helvedes køkken. Her kogte jorden rigtig mange steder, nogen områder kogtede det lige til det fløjtede og boblede, og der var en stank af svovl. Vi sluttede med at se nogen store flotte vandfald, ja naturen er fuld af kræfter. På køreturen i fjeldene lå der rigtig meget sne, så meget at Islændingene ikke så det hvert år.
Vi skulle med et fly fra Akureyri til Reykjavik, hvor vi skulle bo resten af turen.
I Reykjavik skulle gruppen igen indlogeres 2 forskellige steder, men her var morgen-maden iberegnet. Resten af dagen var vi på egen kost. Den første dag i Reykjavik havde vi fri til at se på butikker, alle de flotte ting i uld. Rigtig mange købte også noget med hjem.
Anden dag i Reykjavik, var der igen arrangeret en bustur. Var blandt andet ude og se endnu et vandfald, og dem som ikke var vandskræk kunne gå inde bag ved vandfaldet. Samme dag var vi også på Islands sydspids i Vik området. Den eneste dag med dårlig vejr, her blev der ikke taget mange billeder, regn og dårlig sigtbarhed.
Den sidste dag havde vi endnu en tur ud i det blå. Vi havde en buschauffør, som gjorde meget ud af at vise og fortælle om sit land. På turen var vi i det område, hvor der var vulkanudbrud for få år siden. Her var der lavet en film på 20 min. om en islandsk bonde med familie. Hold da op det var gribende. På filmen kunne vi fornemme frygten i deres øjne. Vi så, hvordan de kæmpede med dyrene, medens den glødende lava kom ned af fjeldet og efterlod sig så meget aske, at det kunne graves væk med gravemaskine på markerne, husene blev spulet/vasket. I dag fremstod det som et velholdt landbrug. Her fik vi virkelig øjnene op for et helte-modigt folk.
Vi skulle også prøve at bade i de varme kilder, Ih hvor var det dejligt, det varme vand kom lige ud fra klippen, det kunne vi godt blive afhængige af. Som noget at det sidste vi så på vores tur, var Islands største vandfald Gullfos, som er 70 m dyb, vandfaldet er så kraftig, at det hænger i luften som finregn. Mange havde derfor regntøj på. Et imponerende syn med så stort et vandfald.
Buschaufføren kørte igennem et område med Geysir, der sprang kogende vand og damp op i luften med 25-30 meter, andre meget mindre højder. De sprang med få minutters mellemrum, rigtig mange stod med deres kamera for at få det helt rigtige billede.
Hele gruppen spiste samlet den sidste dag, inden vi skulle til lufthavnen for at flyve hjem. Vi fløj om natten. På hele hjemturen i flyet var der mange som sov, men det gjorde jeg ikke. Flyveturen var så flot, vi kunne følge solopgangen. Nu ved jeg hvor teksten ”solen er så rød mor” kommer fra.
Vi landede i København kl. 600 og blev hentet igen af De Lilla Busser. De kørte os til Vejstrup, hvor Karen Margrethe havde hejst flaget og lavet et stor morgenbuffet til os alle. Det var lige hvad vi trængte til.
Det var lidt om 8 dages gode oplevelser. En uge med lys døgnet rundt, helt perfekt. Det kan være svært at få alt med, for der var mange indtryk, som også kan virke lidt barske.
Er skrevet på opfordring af medlemmer, som har været på Island tidligere, og vil gerne høre om vores tur. Håber det giver indblik i, hvad vi har oplevet.
Holger og Tove

This slideshow requires JavaScript.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Scroll to Top