Indlæg sommertur til Ærø

 

 

Sommertur til Ærø

Foreningen har været på en fælles sommertur igennem mange år. I år blev målet Ærø.

Den 16-17 juni havde Annette tilrettelagt en fin sommertur til Ærø

Vi mødes kl. 9,00 den 16. juni, havde lejet en bus, Holger var chauffør.

Startede med at køre til Ærøfærgen i Svendborg. Alle havde deres kaffe med, foreningen havde
rundstykker, ost og marmelade med til alle. Kaffe, rundstykker og en flot
sejltur blev en fantastisk start på turen.

Da vi nåede Ærø var Anette guide. Hun havde virkelig sat sit ind i Ærøs historie og kultur
og natur. Det var imponerende, som turen var planlagt ad små veje og i
yderdistrikter. Anette krydrede turen med små fortællinger, som samtidig
var    øjenåbner for os alle. Der var
nogen, som havde foreslået vi kunne tage den lokale busrute på Ærø, det var
også et alternativ, (tror ikke de kørte denne rute af de små veje.) Selv om Ærø
er et begrænset areal, så føltes det som større, for vi så rigtig meget.

Vi spiste vores medbragte mad på en ejendom som Anette også havde fundet. Ejendommen var opkøbt
af en landmand fra Dunkær. I en af driftsbygningerne havde han lavet et lokale
fyldt med fortidsminder, i form af mange billeder tegninger og fortællinger. Da
vi kom, var der dækkes op til et kaffeselskab og landmanden var også tilstede.
Så vi fik yderligere historier. Han var i øvrigt god og ville gerne fortælle om
Ærø. Fortalte blandt andet at Ærø havde hørt under Sønderjylland og Als. De fik
grundloven flere år efter det øvrige Danmark. I dette lokale kunne vi også
finde det Ærøske flag.

I et andet lokale var der et museum med gamle traktorer, som han havde samlet gennem
tiden. Hver traktor havde sin egen historie, de var alle hans egne.

Vi ankom til Hotel Ærøhus kl. 15.00. Nøgler til værelserne blev udleveret, flotte værelser.
Der var dækkes op til kaffe og kage som vi startede med. Resten af
eftermiddagen var fri, nogen hvilte sig andre shoppede og gik rundt i
Ærøskøbings små gader.

Efter at have spist dejlig aftensmad, var der dans. Der kom 14 dansere fra Ærøs
folkedansere og dansede med os. Nogle spiste sammen med os.  En hyggelig aften som sluttede kl. 23.00.

Søndag morgen var der morgenmad, vi smurte en madpakke hver, som vi tog med på vores
videre tur. Forlod hotellet kl. 9.00 nu skulle vi se resten af Ærø. På turen
havde vi en lokal guide Mirita, som viste os rundt
til steder, som vi ikke havde set.  Var
inde og se Bregninge Kirke, her var der rigtig mange flotte kalkmalerier, til dem
var der også fortællinger. Turen gik videre til Volderup
Klit, et naturområde ned til vandet, flot og helt specielt. Nogle nød turen fra
bussen, andre gik hele vejen ned til stranden ad smalle stier og trapper. Det
sidste vi skulle inden frokostpausen var et besøg hos Ærø Nisser. Her kunne der
købes nisser, malede sten, kort og meget mere. Så blev det tiden at frokosten
skulle indtages. Bente og Jørgen, nogen af vores dansere, havde inviteret os
alle. De havde dækket op i stuen, vores madpakker kom frem, Bente og Jørgen
havde stillet drikkevarer til fri afbenyttelse. Senere var der havevandring,
meget hyggelig. Tak til Bente og Jørgen

Da turen gik videre mod færgen, tog Jørgen med os i bussen.
Her var vi forbi en have med skulpturer, hver skulptur havde sin
historie. Eftermiddagsturen var tilpasset til vi igen skulle med færgen hjem
kl. 16.00. Til færgeturen hjem havde Anette bagt kage til kaffen.  Vejret var stadig meget fint, efter kaffen
var mange oppe på dækket og nød den fine udsigt. Vi sneglede os igennem mange
øer i det sydfynske øhav, flot tur.

Alle er enige om det var en god, afslappet og flot tur.


Tusinde tak til Anette.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

image_print